GENERHVERVER KURSUS
Udviklet i samarbejde med Dansk Kørelærer-Union


by Transposh - translation plugin for wordpress
KLIK HER FOR AT KØBE ADGANG

Generhvervs kursus:
4 måneders adgang Kr. 499,-
De 4 måneders adgang giver dig god tid til, at blive forberedt til generhvervelse af kørekortet.

Når du bruger Drive4you er du sikret et godt og gennemtestet materiale udviklet i
samarbejde med Dansk Kørelærer-Union.

Du får adgang til undervisning, prøver og bog som løbende tilpasses og opdateres.
Det sikre dig, at du til enhver tid har adgang til et materiale som afspejler de nyeste
regler og love for færdsel i trafikken.

Som bruger har du adgang til en detaljeret statistik, som viser rigtige og forkerte svar.
Hvis du er tilknyttet en køreskole vil denne statistik være tilgængelig for din kørelærer.

Du kan med stor fordel købe adgang via din køreskole og gøre en god handel.

Se kort undervisnings demo

ONLINE GENERHVERVS KURSUS

5 undervisningsfilm udviklet til generhvervelse
af kørekortet også ved betinget frakendelse.

Undervisningsfilmene understøttes af op til tre
kontrolprøver målrettet hver undervisning.

I tillæg til selve generhvervs kurset er der
adgang til nedenstående:

20 danske teoriprøver med 25 spørgsmål i hver
og med mulighed for selv at danne flere prøver

100+ underbyggende teorifilm, med dansk tale.

Dansk online teoribog, med oplæsnings funktion.

INFORMATION OM FRAKENDELSE AF KØREKORT

Betinget frakendelse af kørekort
En betinget frakendelse af kørekort betyder, at du kan beholde dit kørekort, hvis du består en kontrollerende køreprøve inden for 6 måneder efter frakendelsen. Men hvilke øvrige krav skal du opfylde for at kunne beholde dit kørekort? Og hvilke situationer kan føre til en betinget frakendelse af kørekort? Få svarene her.

Hvad betyder betinget frakendelse af kørekort?
En betinget frakendelse af kørekortet betyder, at du beholder dit kørekort, hvis du på ny består en kontrollerende køreprøve. Du skal både bestå en teoriprøve, hvor din teoretiske viden om at køre bil bliver testet, og en køreprøve, hvor dine praktiske evner til at køre bil bliver testet. Du behøver ikke at tage undervisning i teori eller kørsel, inden du aflægger prøve. Det kan dog være en god idé at tage et par teorilektioner, da selv erfarne bilister kan have svært ved at bestå teoriprøven.

Bliver dit kørekort betinget frakendt, skal du aflægge og bestå den kontrollerende køreprøve, inklusiv teoriprøve, inden for 6 måneder efter, at du ved  domsafgørelse fik frakendt dit kørekort. Overholder du ikke fristen på 6 måneder, vil du som udgangspunkt i stedet få frakendt dit kørekort ubetinget.

Yderligere betingelser

Når du efter den betingede frakendelse har bestået både den kontrollerende køreprøve og teoriprøven, har du generhvervet dit kørekort i en prøveperiode på 3 år. Herefter er det en betingelse, at du ikke begår nye færdselsovertrædelser, der kan udløse en betinget frakendelse af kørekortet eller værre, da dette vil resultere i en ubetinget frakendelse af dit kørekort i mindst 6 måneder. Hvis du har fået en betinget frakendelse af kørekortet på grund af spirituskørsel, er det også en betingelse for generhvervelsen, at du gennemfører et ANT-kursus (alkohol/narko/trafikkursus).

Krav til ansøgning

For at du kan generhverve dit kørekort efter en betinget frakendelse, skal du som udgangspunkt møde personligt op hos en af landets kommuner og medbringe en udfyldt ansøgningsblanket. I nogle kommuner kan din kørelærer dog møde op for dig og håndtere denne del af processen. I forbindelse med dette, skal du – eller din kørelærer på dine vegne – fremvise et gyldigt pas eller kørekort, samt det brev, du har modtaget vedrørende frakendelsen af dit kørekort. Du skal også medbringe et ANT-kursusbevis, hvis du har fået frakendt kørekortet på grund af spirituskørsel.

Hvornår kan du få betinget frakendelse af kørekort?
Det er kun muligt at få en betinget frakendelse af kørekortet, hvis du har haft kørekort i mere end 3 år inden frakendelsen. Det skyldes, at dine første 3 år med kørekort er en prøveperiode, og at en frakendelse i denne prøveperiode formentlig vil resultere i et kørselsforbud.

Situationer, der indebærer en betinget frakendelse af kørekort

Du kan få en betinget frakendelse af dit kørekort, hvis du:

  • Får 3 klip i kørekortet inden for en periode på 3 år.
  • Kører mere end 60 % over den tilladte hastighedsgrænse.
  • Kører mere end 40 % over den tilladte hastighedsgrænse ved et vejarbejde.
  • Kører med en promille på mellem 0,5 og 1,2.
  • Kører mere end 160 km/t.
  • Ikke yder hjælp, hvor det har været muligt, efter du har været involveret i en færdselsulykke.
  • I øvrigt tilsidesætter væsentlige hensyn til færdselssikkerheden.

INFORMATION OM GENERHVERVELSE AF KØREKORTET

Generhvervelse af kørekort
Hvis du har fået frakendt dit kørekort og mistet førerretten, skal du generhverve kørekortet for at kunne køre lovligt igen. Du kan generhverve kørekortet ved at opfylde en række betingelser, som kan være forskellige, alt efter hvilken type frakendelse af kørekortet, der er tale om. Se alle betingelserne her og find ud af, hvordan du generhverver dit kørekort.

Hvordan generhverver jeg mit kørekort?
Hvis du har fået frakendt dit kørekort og dermed førerretten, kan du først køre lovligt igen, når du har generhvervet dit kørekort. Du generhverver dit kørekort ved at opfylde en række betingelser, som kan være forskelligartede, alt efter grunden til, at du fik frakendt til kørekort.

Hvilke betingelser skal jeg opfylde for at generhverve mit kørekort?

Betinget frakendelse af førerretten

Hvis du har fået en betinget frakendelse af førerretten, kan du generhverve dit kørekort i en treårig prøveperiode, hvis du består en kontrollerende køreprøve. Denne prøve består i en teoretisk og praktisk prøve, hvor du vil blive testet i den bagvedliggende teori ved at føre bil, og dine praktiske evner til at føre bil.

Når du skal tage teoriprøven og køreprøven igen, er det ikke en forudsætning, at du på ny gennemgår hele det fornødne undervisningsforløb i teori og kørsel. Hvis der er blevet fastsat en tidsfrist for, hvornår du senest skal have bestået den kontrollerende køreprøve, skal du dog overholde denne tidsfrist. Fristen fastsættes almindeligvis til 6 måneder.

Hvis du inden for den treårge prøveperiode begår en færdselsovertrædelse, som på ny kan udløse en betinget frakendelse af kørekortet, vil du få en ubetinget frakendelse af kørekortet på mindst 6 måneder. Du får kun en betinget frakendelse af kørekortet, hvis du har haft kørekortet i mere end 3 år, inden du fik det frakendt. Hvis du ikke har haft kørekortet i mere end 3 år, vil du derimod få et kørselsforbud.

Kørselsforbud

Hvis du får et kørselsforbud, kan du først generhverve dit kørekort, når du har gennemgået særlig undervisning og bestået en kontrollerende køreprøve. Den særlige undervisning skal gennemføres hos en godkendt kørelærer, og undervisningen skal bestå af mindst 8 lektioner af 45 minutter i teori og 8 lektioner af 45 minutter i kørsel. Det er også et krav, at undervisningen strækker sig over minimum 8 undervisningsdage.

Ubetinget frakendelse af førerretten

Hvis du har fået en ubetinget frakendelse af førerretten, betyder det, at du først kan generhverve dit kørekort, når frakendelsestiden er udløbet. Du generhverver kørekortet ved at bestå en kontrollerende køreprøve.

Frakendelse på grund af spirituskørsel

Hvis frakendelsen af dit kørekort skyldes spirituskørsel eller lignende, er det også en betingelse for generhvervelsen af kørekortet, at du gennemfører et alkohol-/narko-/trafikkursus, herunder et ANT-kursus.

Hvordan ansøger jeg om generhvervelse af kørekort?

For at du kan generhverve dit kørekort, er det en betingelse, at du ansøger om generhvervelsen.

Hvis du har fået frakendt kørekortet, skal du som udgangspunkt møde personligt op hos en af landets kommuner og aflevere en udfyldt ansøgningsblanket og et godkendt pasfoto. I nogle kommuner kan din kørelærer møde op for dig og håndtere denne del af processen. Når du afleverer ansøgningsblanketten, skal enten du eller din kørelærer kunne fremvise dit gyldige kørekort eller pas, samt dit brev vedrørende frakendelsen af kørekortet. Hvis du har fået frakendt kørekortet på grund af spirituskørsel, skal du også aflevere et ANT-kursusbevis.

Ved en betinget frakendelse af kørekortet, skal du sørge for at ansøge om generhvervelsen i god tid, da du skal bestå en kontrollerende køreprøve inden for 6 måneder efter domsafgivelsen.

Hvis det ikke sker, vil du blive idømt en ubetinget frakendelse af kørekortet. Hvis du har fået frakendt kørekortet ubetinget, kan du tidligst søge om generhvervelse af kørekortet én måned før, at frakendelsestiden udløber.